
Mariah Salinkas / PD Billedkunst & Æstetik :
Hun har undervist i billedkunst og opsat kunstprojekter for børn i en del år i folkeskoleregi.
Når hun maler, henter hun sin inspiration i oplevelsen af kroppens indre processer. Det betyder, at det er en ganske personlig oplevelse modsat en reel gengivelse af for eksempel en muskel eller et hjerte.
Hun arbejder i tyndtflydende akryl med mange lag farve. Motiverne er karakteriseret af fragmenterede flader, som sammen associerer til indre organisk flydende landskaber, som bindes sammen af faste celle-eller boblelignende strukturer.